Nye sangere

Rungsted Gospel ønsker at være et kor på omkring 30 sangere og vi optager nye medlemmer efter behov.

For at blive optaget skal du selvfølgelig have lyst til at synge gospel og kunne synge. Du behøver ikke kunne læse noder, men skal være parat til at øve selv.

Vi øver ikke gammelt repertoire særligt meget, så hvis du vil med til koncerterne, må du i høj grad selv øve op. Du vil selvfølgelig have adgang til noder og musik og op til koncerten øver vi altid hele repertoiret.

Du er til hver en tid velkommen til at komme og synge med en gang, for at høre om vi er noget for dig, men PAS PÅ, du bliver hurtig afhængig af de gode sange, vores fantastisk korleder og den sjove, varme og dejlige stemning der er imellem os.

Øveaftener

Vi øver hver mandag aften kl. 19 til 21.30 i Egedal Byens Hus i Kokkedal.

Koret hører under FOF og præcise øvedage kan findes på FOF Nordsjællands hjemmeside.

Optagelsesprøve

For at blive optaget i Rungsted Gospel skal du igennem en optagelsesprøve. Der afholdes optagelsesprøver to gange årligt eller efter behov.

Skulle det vise sig, at der ikke pt. er plads i koret og du stadig gerne vil have mulighed for at blive optaget, kan du blive skrevet på en venteliste og vi vil kontakte dig, når der er en åben plads.

Skriv til info@rungstedgospel.dk, hvis du vil høre mere om mulighederne for at komme til optagelsesprøve.

Har du ikke mod på at komme til optagelsesprøve, men stadig brænder for at synge gospel, kan vi varmt anbefale Nordsjællands Gospelkor.