Rungsted Gospel ønsker at være et kor på omkring 30 sangere og vi optager løbende nye medlemmer efter behov. Lige nu er vi omkring 30 sangere. Samtidig er det vores mål at være ligeligt repræsenteret på alle stemmer hvorfor vi p.t. udelukkende søger tenorer d.v.s.:
Vi vil have flere mænd. Kunne det ikke være fantastisk at være sammen med 30 kompetente kvinder i alle aldre hver tirsdag?
Du skal selvfølgelig også have lyst til at synge gospel og for at blive optaget skal du kunne synge. Du behøver ikke kunne læse noder men være parat til at øve selv. Vi øver ikke gammelt repertoire særligt meget så hvis du vil med til koncerterne må du i høj grad selv øve op. Du vil selvfølgelig have adgang til noder og musik og op til koncerten øver vi altid repertoiret.
Du er altid velkommen til at komme og synge med en gang for at høre om det er noget for dig men PAS PÅ! Du bliver hurtig afhængig af de gode sange, vores fantastisk korleder og den sjove, varme og dejlige stemning der er imellem os. Vi synes det er vigtigt at have det sjovt når vi nu arbejder så hårdt på at blive dygtige og det har vi og det er vi.
Hvis du gerne vil være med skal du op til en optagelsesprøve hos vores korleder der skal fastslå om du kan ramme tonen, klappe i hænderne og finde ud af hvilken stemme du skal synge. Hvis du kan synge og klappe samtidig er du optaget i koret. Nemt ikke?
Vi glæder os til at se dig og ikke mindst høre dig.
Er du ikke mand men stadig gerne vil have mulighed for at blive optaget i koret kan du blive skrevet på en venteliste og vi vil kontakte dig når der er åbne pladser i nogen af stemmerne.
Skriv til info@rungstedgospel.dk
